Rørvig Guide

Rørvig Kirke

Info • Kort • Fotos

Rørvig Kirke

Rørvig Kirke place picture
4.4
Based on 85 reviews
powered by Google
Mia Angela Alstrup profile picture
Mia Angela Alstrup
05:30 29 Sep 25
Smukt beliggenhed.
Smukt udsigt.
Fred og ro
Birgit Sørensen profile picture
Birgit Sørensen
18:20 05 Nov 23
Første gang i Rørvig smukke kirke fredag d 3 nov 2023. Var til bisættelse, til min veninde. Dygtig præst, meget rar og nærværende. Trist, at miste, men solen skinnede, på Birthes sidste rejse, det gjorde dagen lysere for os alle. Tak til præst og med arb.
Annette Wichmann profile picture
Annette Wichmann
14:15 27 Aug 22
Udefra en ganske fin gul kirke. Der var desværre lukket til kirken. Endnu værre var det, at der også var låst til toilettet. Virkelig træls
Steen Schwanenflügel profile picture
Steen Schwanenflügel
08:32 18 Aug 20
Meget køn kirke - særdeles velplaceret, meget velholdt kirkegård. Må tilstå at jeg aldrig har været indenfor.
Benno Boye profile picture
Benno Boye
18:36 20 Oct 19
Smuk og gammel kirke med mange spændende sagns historier bag sig

Oplev den populære gulkalkede kirke, der er smukt placeret i naturen ca. 1 km vest for Rørvig by. Kirken er et vartegn for området, og ligger ensom men flot placeret midt i sommerhusområdet Vængerne. Det siges at på den tid hvor kirken blev bygget (1250) lå byen i dette område. Muligvis har det sted hvor Rørvig by ligger i dag været under vand dengang, og senere (1500-tallet) er byen så flyttet mod øst pga. problemer med flyvesand, da der dengang var åbent landskab ud til Kattegat og kirken kunne ses fra nær og fjern. I dag er området i læ pga. Sandflugtsplantagen (plantet 1867) mod vest samt et omfattende sommerhusområde. Rørvig Kirke er meget populær blandt både lokale og turister, formentlig pga. at kirken i sig selv er flot men også at omgivelserne er meget skønne, hvilket giver et romantisk og idyllisk sceneri der jo gerne er efterspurgt ved barnedåb og bryllup.

Til kirken knytter sig også sagn og myter som er nedskrevet, bl.a. har H. C. Andersen i 1830 skrevet et Sjællandsk Sagn Bruden i Rørvig Kirke – og det siges at Marsk Stig Andersen i 1293 er begravet i Rørvig Kirke. På kirkegården ved kastanjetræet (kirkegårdens største træ) ligger forfatter og nobelpristager Henrik Pontoppidan (1857-1943) og familie begravet. Pontoppidan tilbragte mange somre i Rørvig og nød at spadsere ved kirken, hvor han også er gengivet i et maleri af N. P. Mols i 1914 der forestiller forfatteren på vej væk fra kirken. På dette billede ses tydeligt at landskabet er åbent med hede, og at området ved Rørvig Kirke er væsentligt anderledes. Derudover ses det, at kirken dengang var kalket hvid.

Du kan komme til Rørvig Kirke ad ikke mindre end tre veje: Fra Trolleskoven og Jagtborg køres ad Nakke Kirkevej, fra Rørvig by køres ad Rørvig Kirkevej og fra Dybesø køres ad Kirkestien. Du kan køre rundt om kirken via Byvænget og der er gode P-forhold lige foran kirkegården. Kirken er ca. 1,1 km fra havet. Du kan gå ned ad Kirkevænget bag Kirken, og gennem Sandflugtsplantagen – eller køre ad Telegrafvej der er ved krydset Rørvig Kirkevej/Nakke Kirkevej/Kirkestien,og se en af Danmarks bedste badestrande – Rørvig Strand. Præstegården ligger 0,7 km fra kirken på Rørvig Kirkevej 6 samt konfirmandstuen med indgang fra Herthavej.