Rørvig Guide

Landliggerkamp

Info • Kort • Fotos
Facebook
Email
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Landliggerkamp

Oplev den populære fodboldkamp på Højsandet i Rørvig. Kampen er et show hvor lokale old boys spiller mod kendisser. Landliggerkamp på Højsandet i Rørvig er en tilbagevendende event der stammer helt tilbage fra 1940’erne hvor den kendte sports kommentator Gunnar Nu Hansen (der selv havde sommerhus i Rørvig) skaffede berømte fodboldspillere til kampen i tæt samarbejde med Rørvig IF (RIF), og hvor Gunnar Nu naturligvis også selv kommenterede kampen direkte.

Fra 1989 har det været tv-vært Michael Meyerheim der har hjulpet RIF med at finde kendisser til kampene, og det er efterhånden blevet til en blanding af både professionelle fodboldspillere og kendte tv-personligheder. Gennem tiden har fodboldbanen på Højsandet således haft fornemt besøg af bl.a. følgende fodboldspillere:
John Hansen og Ole Madsen (1960’erne), Michael LaudrupBrian LaudrupMorten OlsenKlaus BerggreenIvan NielsenSøren BuskJan BartramPer SkaarupLars HøghStig TøftingAllan NielsenMartin Johansen, Tim Munch, – og TV personligheder som:
Jens GaardboJes Dorph-PetersenSøren Kaster og vejrprofeten Peter Tanev – samt dommerne Kim Milton Nielsen og Flemming Schultz.
Sidst men ikke mindst løftes kampen yderligere op af de speakere der kommenterer kampen (samt spillerne!) og som i dag er:
Jan GintbergHuxi BachCasper ChristensenFrank Hvam og Carsten Werge.

Rørvig Landliggerkamp der er en kombination af fodbold og show, afholdes én gang årligt i Juli måned og har over 3000 betalende tilskuere, hvilket giver en betydelig indtægt til økonomien hos RIF, da alle medvirkende gør det ganske gratis. Landliggerne spiller mod “Old Boys” fra RIF og gæsterne vinder som regel, men heldigvis ved de lokale, at de til næste år igen får mulighed for en revanche 🙂

Se kommende events i Rørvig

Kurv